Det porøse menneske


Forestillingen spillede i forsommeren 2023 i Østre kapel på Vestre Kirkegaard / Sydhavn Teater. 

   
Anmeldelser af Det Porøse Menneske på Sydhavn Teater :

Nænsomhedens Teater :

I teaterforestillingen ”Det Porøse Menneske” tilbyder dramatikeren Vivian Nielsen et spændende blik på mennesket som et væsen, der indgår en privilegeret symbiose med naturen.

Publikum holder vejret. Her kan man mærke den uendelige tid, som teksten taler om i begyndelsen af forestillingen.

Det er sanseligheden der gør forestillingen så speciel.

Scenografen Marie Rosendal Chemnitz har indtaget kapellets gamle bygning med en dunkel mystik, der slår skovens storhed an med sine tilgroede effekter. - hængende laboratorieglas med indsamlede arter, der skinner forsigtigt i Brian Larsens okkulte lysdesign af midnatsblåt og skovgrønt.

Billedkunstneren Charlotte Petersen har tegnet animationer, så en rudel hjorte pludselig bevæger sig hen over kapellets gavlvæg, omtrent som om de fløj hen over himlen.

Og imens buldrer musikken – stormende, plaskende og buldrende – i Lola Ajimas lydkomposition, der bæres af en susen fra de yderste galakser. Det er vildt, og det er skønt." 

Anne Middelboe Christensen, Information

Link til kilde : www.information.dk


 
Vegetation, følelser og refleksion.

Dramatiker Vivian Nielsen er reflekterende og pragmatisk, men også herligt fri for virkelighedens snærende bånd i sin dramatiske tilgang til den klimakrise som verden undergår lige nu. I forestillingen DET PORØSE MENNESKE på Sydhavn Teater lever den unge kvinde Alex (Siff Vintersol) i pagt med naturen og i et symbiotisk forhold med en svamp, der påvirker Alex til en grad så menneskets almindelige alder ikke længere spiller en rolle. Alex’ modstykke Fabia (Maria Rich) tonser derudad i forbrugssamfundet på godt og ondt, og ældes som vi kender det. Hver for sig er de to figurer ikke specielt interessante ren dramatisk, men mellem de to kvinder opstår det rum, som forestillingen DET PORØSE MENNESKE lukker op for publikum. Rummet hvor samtalen opstår, rummet hvor der måske kan findes løsninger på verdens tilstand."

Casper Koeller, Sceneblog

Link til kilde : sceneblog.dk



“Her gives et bud på en allerstedsnærværende problematik – hvordan nærmer vi os naturen igen og hvilken effekt har det på mennesker? Der er ingen klare svar, men da vi til sidst ligger på madrasser og stirrer op i de mange forbundne snore, kommer man hurtigt til at føle sig som en del af det store kredsløb. Men pludselig brydes meditationen og porten ud til den frodige Vestre Kirkegård åbnes, hvor alle de der var, er gået i symbiose med jorden og giver liv til alt det grønne, der møder vores missende øjne. Smukt og tankevækkende.”

Link til kilde : setpscenen.dk



“Sammen befinder vi os i roen og naturens uundgåelige gang. En følelse af forbundethed. Det er et utroligt smukt øjeblik. “ Den 4. væg.



“Onsdag aften sluttede i Østre Kapel på Vestre Kirkegaard, hvor fungi ¤ systems i Sydhavn Teaters lokaler spillede Vivian Nielsens Det porøse menneske i hendes egen, stemningsfulde, multimediale iscenesættelse. 

Det porøse menneske bød på en tankevækkende, sanselig oplevelse”

Link til kilde : iscene.dk



Det er egentlig imponerende, hvor vidt omkring Sydhavn Teaters ’Det porøse menneske’ kommer på fem kvarter. Ikke alene opløses tiden, så vi pludselig kan være i 2093 – et kort kvantemekanisk foredrag havde forberedt os på, at alting sker samtidig, hvilket også lignede en programerklæring for, hvordan historien om menneskets plads i naturen skal fortælles. Det er også en hybrid af kunstformer – scenekunst, lydinstallation og animation – og det slutter nærmest som en form for fælles meditation, hvor vi er blevet lagt ned på madrasser i Østre Kapels inderste rum – før det havde vi bl.a. siddet på sække af ugødet sphagnum.

Tilbage til naturen. Og inden da var vi også blevet udfordret på vores rummelige sikkerhed ved at blive gelejdet frem og tilbage mellem kapellets tre rum – kulminerende i en laboratorieagtig demonstration af, hvordan stykkets hovedperson, Alex, er i særlig kontakt med planter, der tilsyneladende afgiver en lyd, når hun mærker på dem.

Den tværæstetiske sammensmeltning opleves som et kunstens svar på drømmen om tingenes indbyrdes harmoni. Forestillingen er nemlig også en drøm om, hvordan mennesket kan komme tilbage til naturen ved at beherske den mindre og slippe kontrollen. ’Det porøse menneske’ er en oprigtig og fintfølende økokritisk undersøgelse af menneskets fremtid, men også af et sind, der er tættere på naturen. 

ALEXANDER VESTERLUND, Politiken